Hvalpe født d. 30 juni 2007

 

Silja Sally

er fremtidig lydighedschamp - hun skal træne lydighed sammen med hendes ejer Lena, hun vil prøve at klikke hende frem. De har startet træning hos én af landets bedste lydighedsinstruktører Helle Poulsen, der selv vandt VM i lydighed med Debbie for nogle år tilbage.

Det bliver meget spændende at følge dem fremover.

 

Sweep

skal begå sig på agilitybanen - han er flyttet hjem til den næsten legendariske Hans Peter Dinesen, man kan næsten ikke nævne agility uden også at sige Hans Peter. Jeg glæder mig meget til at se Sweep som tophund i ag-sporten.

 

Moss

har skiftet navn til Boris og skal være lydighedshund - jeg er så heldig at Boris går på hvalpehold her i Esbjerg, så ham kan jeg følge tæt de næste mange uger - dejligt. Boris har fundet sig en rigtig sød familie fra Bramming, mor Helle vil træne lydighed med ham.

 

Cap

er flyttet til Fyn - der hvor det hele sker. Cap skal muligvis uddannes til redningshund. Jeg håber Per lader mig følge lidt med i hvordan uddannelse foregår, da jeg synes det lyder enormt spændende. Jeg har dog altid den mulighed at jeg kan kigge på deres nye fine hjemmeside og se lille Cap udvikle sig.

Jeg glæder mig meget til at høre om Cap i nyhederne, når han har fundet nogle stakkels mennesker i en sammenstyrtet bygning. Adressen til deres hjemmeside kommer her: 

www.123hjemmeside.dk/Hoplen-simonsen

 

Nellie Stefani

har min mor købt - hun skal træne lydighed på højt plan og hovedsagligt trænes ved hjælp af klikker. Jeg er sikker på min mor kan styre den lille røde djævels temperament, hun har trods alt kunne øve sig på mig.

Det var rigtig dejligt min mor valgte at tage lille Steffi, det ville have været mega hårdt at skulle sende hende hjemmefra ellers. Hun vil altid være det lille nus jeg pustede liv i!!

 

Glen

bliver boende her på gården - inden Menja skulle føde bad jeg hende om at lave en Continentalvinder 2014 til mig og hun skulle give den et kendetegn så jeg ikke var i tvivl om hvilken hvalp der skulle være udvalgte. Den tredje hvalp Menja så føder, er nærmest en tro kopi af hende selv i udseende og da Menja er en anelse egoistisk og uden tvivl ser sig selv som verdens bedste hyrdehund. Ja så måtte en hvalp der ligner hende jo være tegnet. I hvert fald valgte jeg fra første øjekast lille Glen som min hvalp. Skæbnen vil så også at han her udviklet sig til lige min type hvalp - jeg glæder mig meget til at træne med ham i fremtiden. Nu er vi i hvert fald begyndt på hvalpehold og han er bare superdygtig.

 

Otto -

er flyttet ind hos Kirsten i Holsted - det var meningen Kirsten skulle passe Otto indtil hans nye ejere dukkede op, men efter bare 2 dage med Otto, kunne Kirsten og resten af familien i Holsted se at de aldrig ville kunne undvære Otto igen. De har derfor til min store glæde valgt at beholde ham. Han skal hjælpe Faxe og Happy med fårene på farmen. Og forhåbentlig ser vi ham til konkurrencer, jeg har i hvert fald tilbudt at hjælpe med at træne ham når den tid kommer. Da han muligvis bliver lidt mere vild end Faxe når han ser får.

 


Her er de så de 7 små vidundere:

Sheepworld Otto

Otto er den førstefødte.

Han kom til verden kl. 15.35

og vejede ved fødslen 350g.

Han er sort og hvid, muligvis tricolour.

Otto er opkaldt efter sin morfar.

Sheepworld Glen

Glen blev født som nr. 3

Han kom til verden kl. 16.00

og vejede ved fødslen 325g.

Han er sort og hvid, meget mørk og motled.

Glen er opkaldt efter sin tip-oldefar.

Sheepworld Silja Sally

Silja blev født som nr. 5

Hun kom til verden kl. 17.10

og vejede ved fødslen 300g.

Hun er med sikkerhed tricolour

Silja Sally er opkaldt efter sin oldemor.

 

Sheepworld Sweep

Sweep blev født som nr. 2

Han kom til verden kl. 15.50

og vejede ved fødslen 300g

Han er med sikkerhed tricolour og motled.

Sweep er opkaldt efter sin oldefar.

Sheepworld Moss

Moss blev født som nr. 4

Han kom til verden kl. 16.20

og vejede ved fødslen 350g

Han er sort og hvid, meget klassisk.

Moss er opkaldt efter sin tip-oldefar.

Sheepworld Cap

Cap blev født som nr. 6

Han kom til verden kl. 17.24

og vejede ved fødslen 350g

Han er sort og hvid.

Cap er opkaldt efter sin tip-oldefar.

 

 
 

Sheepworld Nellie Stefani

Nellie blev født som nr. 7

Hun kom til verden kl. 18.50

og vejede ved fødslen 400g.

Hun er brun og hvid motled

Nellie er opkaldt efter sin oldemor.


 

Alle hvalpene er navngivet ud fra Menja's stambog og hendes forfædre.

Dette har jeg valgt at gøre fordi dette jo er Menja's definitivt sidste kuld

og jeg vil gerne have at man vil huske tilbage på Menja

når hvalpenes navn nævnes i fremtiden.