Spotty

Isds 293788
SKK Regv1460/2009
Født 01-10-2007

 

 

 





Spotty er en fantastisk lille hund – hun arbejder som et lyn på fårene og bevæger sig meget hurtigt, med små fine bevægelser. Hun har en rigtig fin stil og er trods sin størrelse ikke bange for noget. Hun er en nem hund at handle – da hun er meget lydig og opmærksom på sin fører. Hun har en god afstand til fårene og rigtig fine flanker.

En mere kontaktsøgende lille hund end Spotty findes nok ikk’, hun vil allerhelst sidde på skødet af os 24 timer i døgnet. Vi overvejede faktisk at give hende navneændring til Gaffa – men Spotty passer hende nu bedst.

I det daglige er hun altid enormt glad – der er ikke den hund Spotty ikke kan få til at lege.  Hun fungerer rigtig godt i vores hundeflok – hvor jeg tror hun er blevet tildelt pladsen som flokkens franske klovn.

Desværre kan Spotty ikke blive registreret i Dansk kennel klub – selvom hun er registreret i den svenske kennelklub, samt ISDS. Jeg havde ellers håbet på at Spotten skulle have sit første kuld hvalpe foråret 2010 – men de planer bliver desværre ikke til noget. Havde ellers set frem til et lille Spottykuld – hvor hvalpene ville være blevet kaldt: Gaffa, Tape og Glue