| |
Pepsi

DKK DK17216/2009
Isds DE/301540
Født 02-03-2009
Pepsi var hvalpen jeg bare måtte ha’ – og jeg har ikke fortrudt at jeg fik hende. Med 5 hunde i huset var en hvalp måske ikke lige det vi manglede. Men Pepsi er ikke ”bare” en hvalp – hun er efter Scott’s smukke halvsøster Pepper. Pepper er en tæve udgave af Scott og jeg har været vild med hende siden jeg så hende første gang.
Da Scott døde lovede Sandra mig en hvalp efter Pepper og det løfte valgte hun til min store glæde at holde.
Selvom min store forelskelse i Pepper og hendes linjer er hovedårsagen til at vi uden tvivl skulle have Pepsi, så bør jeg måske også nævne hendes far – der ikke er en helt ukendt hund. Sandra valgte nemlig at få Pepper parret med Aled Owen’s Roy, vinder af world trial 2008. Så Pepsi har i hvert fald linjerne med sig.
Jeg har så småt startet Pepsi på får og hun er i den grad tændt. Hun er lynhurtig, meeeeget fræk og lettere ulydig.
Jeg glæder mig til at hun bliver ældre, så jeg rigtig kan se hvad hun indeholder – men allerede nu har jeg fornemmelsen af at hun bliver min makker nr. 2 på arbejdet. Tror hun har/får røv nok i bukserne til at afhjælpe Glen lidt med nogle af de rigtig hårde opgaver.
|